Vi leverer Better Software Faster®

Ingen kommer sovende til at levere Better Software Faster®. Derfor arbejder vi i GoApplicate konstant med at forbedre os, blandt andet ved at tænke udvikling og Lean ind i alle processer, så vi kan "walk the talk".

Time to market

Billedligt tænker vi det som en overligger, der hele tiden flyttes opad i en effektiv læringsproces. Ofte kræver det rå- og viljestyrke at nå over, men i mål skal vi. Vores mission er at sikre, at du som kunde kommer på markedet med det rigtige produkt, i den rigtige kvalitet - og på det rigtige tidspunkt. At komme for sent kan betyde en mistet forretningsmulighed - og det gør kun konkurrenterne glade.

Fokus på at levere værdi

Fagligheden er høj, men atmosfæren er afslappet og jysk humor en vigtig ingrediens i dagligdagen. Vores primære fokus er altid at levere værdi - til kunden og opgaven - og derfor går vi mere op i den samlede løsning, end i hvem, der står fadder til hvad.

Vi sætter en ære i lange relationer og har den glæde at mange kunder har fulgt os siden firmaets spæde start i 1999 - men også at der hele tiden kommer flere nye til - blandt andet på anbefaling fra "gamle" relationer.

Tæt på i hele projektet

Vi går også op i at være tæt på vores kunder, både geografisk og dialogmæssigt. Derfor har vi også planer om løbende at åbne nye kontorer som supplement til vores hovedbase, der ligger i Lystrup ved Århus - hvor nem parkering, en herlig madmor og "egen" motorvejsafkørsel i "baghaven" hører til fordelene. Vi ses hos GoApplicate!

Download gratis Lean bog