Stort engagement bag langt samarbejde

Dansk Retursystems tekniske direktør Henrik Als har samarbejdet med GoApplicate i mere end 14 år. Gennem alle årene har han oplevet GoApplicate som lydhøre, engagerede og kompetente.

Dansk Retursystem A/S blev grundlagt i 2000 og stod fra starten med et meget konkret it-projekt, som skulle sættes i søen. Der skulle opbygges en infrastrukturløsning til indsamling af afregningsdata fra alle flaskeautomater i Danmark. Løsningen var både dengang og i dag helt grundlæggende for det arbejde, som skal udføres i Dansk Retursystem.

Genanvendelse af engangsemballage
Dansk Retursystem er en non-profit virksomhed, som har til formål at indsamle og genanvende returemballager i Danmark. Det gøres i nært samarbejde med de danske forbrugere, producenter og forhandlere, som tilsammen sørger for, at næsten ni ud af 10 engangsdåser og -flasker bliver genanvendt.

DSC_0477-web
Rette kompetencer og størrelse
Dansk Retursystems tekniske direktør Henrik Als benyttede tilbage i 2000 sit netværk til at finde frem til den rigtige leverandør af infrastrukturløsningen til indsamling af afregningsdata og kom herigennem i kontakt med GoApplicate. "Jeg havde fra starten et ønske om at finde en leverandør, som både havde de rette kompetencer og erfaringer og samtidigt passede i størrelse til os," siger Henrik Als." Vi prioriterer at være en større kunde hos vores leverandører. Det har vi rigtig gode erfaringer med. Hos GoApplicate oplever vi engagement i vores forretning både fra de daglige kontaktpersoner og virksomhedens øverste ledelse." 

Teknik og forretning
Henrik Als har gennem alle årene oplevet et kompetent samarbejde med GoApplicate, som har vist stor indsigt i både de tekniske forhold og hele forretningen bag Dansk Retursystem. "De data, som håndteres i vores løsning, er meget følsomme," siger Henrik Als. "Det drejer sig om afregninger af pant samt håndtering af systemopsætninger til servicering af forbrugerne og håndtering af udstyr i butikkerne. Systemløsningerne skal derfor være meget robuste således, at der er stor oppetid og samtidig skal systemerne håndtere vores krav til neutralitet og sikkerhed. En til tider kompleks opgave." 


DSC_1024-web

Application Management tilgang

GoApplicate har håndteret alle områder med stor sikkerhed i løbet af de mange års samarbejde. Med en Application Management tilgang er Dansk Retursystems løsning løbende udviklet med udgangspunkt i at understøtte både nye tekniske og forret-ningsmæssige muligheder således, at Dansk Retursystem til hver en tid står med en gennemtænkt og tidssvarende løsning. 

Aktive i State of Green
Flere steder i udlandet har man vist stor interesse for tanken bag Dansk Retursystem, og virksomheden er også meget interesseret i at fortælle nærmere om deres løsning til indsamling og genanvendelse af engangsemballager. Dansk Retursystem er en aktiv aktør i State of Green, som er et dansk forum, hvor internationale virksomheder og organisationer kan blive klogere på grønne aktører i Danmark. Dansk Retursystem har ved flere lejligheder haft besøgende fra udlandet. GoApplicate er også aktive i State of Green.

Se caseblad

Flere nyheder