GoApplicate følger med kunderne ud i verden.


I tæt samarbejde med GoApplicate har Energi Danmark skabt en fuld moderne it-platform, som i løbet af kort tid kan skaleres og tilpasses nye markeder, hvilket er en stor gevinst i en virksomhed, som i dag primært vækster uden for landets grænser.

Energi Danmark Hedeager 5-web2

Energi Danmark er Danmarks største inden for handel med el og står i dag for over 40 % af el-handlen i Danmark. Den fremtidige vækst sker primært i udlandet, og man er i dag repræsenterede i hele Norden. Senest har Energi Danmark rettet blikket mod Tyskland, som er Europas største el-marked.

Håndtering af vækst
I forbindelse med væksten både i Danmark og på nye markeder skal Energi Danmarks it-platform kunne opfylde kravene til bl.a. håndtering af brugere, transaktioner og forskellige forretningsmodeller. Hertil kommer ved opstart på nye markeder: Nye sprog, distributionskanaler og samhandelsformer samt eksempelvis i Tyskland et helt nyt niveau for antallet af kunder.

Hurtig skalering
I samarbejde med GoApplicate er den nuværende it-platform således blevet skaleret og gjort klar til brug på det tyske marked i løbet af kun tre måneder. Baggrunden for den hurtige tilpasning er primært, at der er udviklet en platform, som er fuld gearet til at kunne fungere på alle størrelser af markeder. Det skal ses i samspil med, at den gennemførte modernisering og fortsatte udvikling af platformen har fokus på alle de forretningsmæssige systemer med fuld integration til alle interne og eksterne systemer.

Udnytter teknologiske muligheder
Energi Danmark har i dag således en it-platform, som udnytter de teknologiske muligheder, er agil og giver nye konkurrencemæssige fordele.

Istock_elmast nedefra-web2

Flere nyheder