Har McKinsey egentlig ret?


Kommentar fra adm. direktør Claus Mølgaard Jensen, GoApplicate

Den internationalt anerkendte konsulentvirksomhed McKinsey fremhæver i en artikel i deres september Insight at truslen om digital disruption skaber et presserende behov for, at virksomheder moderniserer deres IT-systemer fra ende til anden med the big picture som mål.

De fremhæver samtidig, at en end-to-end modernisering fremfor en mere punktbaserede kræver, at man helt omdefinerer, hvordan man tænker IT, og at målet er, at IT fremover skal blive en del af virksomhedens DNA og tænkes ind i alle dele af virksomhedens strategi.

Hos GoApplicate er vi helt enige i, at IT fremover skal være en del af virksomhedernes DNA, og at det kræver, at ledelsen i højere grad sætter IT på dagsordenen. Men så ophører vores enighed med McKinsey også, da vores erfaringer omkring at angribe en gennemgribende opgradering af hele IT-infrastrukturen i mindre, overskuelige bidder er helt modsat deres.


tandhjul-røde-web

Ud fra vores erfaringer er der en stor risiko for at blive overhalet indenom, hvis man med den store forkromende end-to-end model har lagt sig fast på et slutmål, som ikke ligger lige om hjørnet. Udviklingen i markedet kører med eksprestogsfart, og der er kontinuerligt behov for at justere på målene.

Derfor vælger vi altid hos GoApplicate at arbejde agilt og splitte projekter op og gennemføre dem i små iterative loops, hvor målene, opgaverne og investeringsgrundlaget hele tiden evalueres samt tilpasses kundens forretning og de aktuelle behov. Vi har gode erfaringer med at giver de strategisk bedste, mest funktionelle og værdiskabende løsninger, fordi det netop tager udgangspunkt i, at det er de fremtidige mål og forretningsfordelene, der skal styre projektet - fremfor den store forkromede forandringsmodel, der kommer til at styre kundens forretning

Det sker også altid i respekt for, at vi er inde og arbejde med områder, som har stor strategisk og forretningsmæssig betydning for kundens virksomhed. Derfor skal kunden også kunne overskue projektet og føle sig trygge ved, at forretningen kører - også i morgen - selv om der er igangsat en større, gennemgribende opgradering af IT-systemerne.

Læs artiklen her

Flere nyheder