Internet of Things er fremtiden, og fremtiden er nu

De sidste par år har der været en stor buzz omkring IoT, og en stor portion af danske virksomheder (73%) erkender, at det er et område, der har et stort potentiale. Her er Danmark visionært foran nationer, vi sammenligner os med, hvor kun 60% af virksomhederne ser investeringer i IoT teknologi som vejen frem. Dette understøttes også i flere analyser, hvor der er en udpræget enighed blandt forskere på området om, at potentialet i IoT er enormt, og der tales om besparelser på udstyr og processer på op til 10-20% ved korrekt anvendelse af teknologien.

IOT.nyhedsbrev

McKinsey Global har blandt andet lavet en analyse, hvor resultatet var, at den anslåede økonomiske påvirkning, som IoT teknologien kan have på verdensplan, er 11 billioner $ pr. år i 2025. Muligheden for at håndtere udfordringer hurtigt - analysere data konstant - giver basis for at reagere omgående, og dermed opnå en markedsfordel.

Hvor er lederskabet henne?

Af samme grund kan det anses som bekymrende, at vi i Danmark ikke har taget flere skridt mod at udnytte teknologien bedre. Det kan virke paradoksalt, at Danmark hænger mere i bremsen, når det kommer til at handle på visionerne, når vi nu anser os selv som First Movers. Her er udlandet et - eller endda to - skridt foran de danske virksomheder.

Analyser antyder, at dette kan hænge sammen med manglende digitale kompetencer i virksomhedernes bestyrelser, som er et dominerende ledelsesorgan i de fleste danske virksomheder. 67% af bestyrelserne mangler ganske enkelt de digitale kompetencer, og af samme grund bliver der trukket i bremsen, når det kommer til den digitaliseringsproces, som IoT er.

For at Danmark ikke skal tabes af det internationale digitaliseringskapløb, så skal der investeres i teknologien nu. I løbet af de næste 2-3 år vil omkostningerne på det teknologiske udstyr være reduceret med over 30%. Derfor bliver det billigere at implementere teknologien i virksomhedernes processer og derfor også lettere tilgængeligt. Af samme grund giver det rigtig god mening at starte op allerede nu, således der opnås en opbygning af erfaring og dermed en konkurrencefordel i forhold til direkte konkurrenter.

Internet of Your Things

Sensorer finder vej til alt fra biler til sundhedsrelateret udstyr og i energisektoren. Det skaber et helt nyt internet, hvor maskiner kommunikerer med hinanden, udveksler data og muliggør en hidtil uset grad af intelligens og automatik i netværket. Analysefirmaet ABI Research vurderer, at der i dag er flere end 10 milliarder enheder koblet til internettet via trådløse forbindelser. Det tal vil være steget til flere end 30 milliarder i år 2020. Mobil-teknologier bliver indlejret i alle typer enheder i alle brancher. IoT vil give mulighed for en lang række nye forretningsmodeller, applikationer og services og skabe mange nye muligheder og udfordringer.

Vejen frem hedder Internet of Your Things. Måske kan det for nogle virksomheder føles som en uoverskuelig udfordring at komme i gang, men jo før man kommer i gang, jo nemmere bliver processen. Ved at identificerer virksomhedens forretningsgange, og implementere teknologien der hvor det giver størst værdi. Vores opfordring er at starte i det små og lære heraf. Indsamlingen af data vil så efterfølgende give muligheden for at reagere frem for at spekulere. På den facon kan man reagere hurtigt i forhold til ens konkurrenter. I et konkurrencepræget marked giver det en klar fordel.

Med teknologien som katalysator tilegner man sig som virksomhed et helt nyt grundlag for innovation i sin forretningsgang og tager skridtet imod at blive rigtig digitale samtidig med, at man kan yde sine kunder en bedre service. Spørgsmålet er ikke, om Internet of Things kommer til at påvirke din virksomhed. Det er snarere, hvornår du skal kaste dig ud i at udnytte de muligheder, dette paradigmeskift giver?

Ikke Science fiction

Internet of Things er ikke science fiction, og her hos GoApplicate har vi arbejdet med teknologien i 15 år. Blandt andet for Emerson Climate Technologies der verdens førende leverandør af løsninger til containerovervågning. Det kræver konstant fokus på opdaterede løsninger, som er på forkant med udviklingen og hjælper kunderne i deres daglige forretning. Emersons kunder efterspørger konstant flere og bedre data, så de kan optimere deres workflow og overvåge kvaliteten af leverancer.

GoApplicate hjalp Emerson med at få implementeret en SOA baseret løsning, der gør det muligt for Emerson hurtigt at komme på markedet med systemopdatering ud fra de indsamlede data. Systemet er opbygget således, at Emersons kunder kan integrere løsningen med deres bagvedliggende systemer, og dermed opnås det ønskede overblik. Det giver mulighed for konstant overvågning, og der kan hurtigt reageres på afvigelser.

Udvikling og implementering af en fremtidssikret løsning kræver, at man kan overskue hele processen og det bagvedliggende workflow og få fastlagt de rigtige indsatsområder. I den proces har Emerson oplevet GoApplicate som en værdifuld udviklingspartner, som både har medvirket til at løfte løsningen rent teknisk, været en professionel og konstruktiv sparringspartner på fastlæggelse af de funktionelle behov og har holdt fokus på de vigtigste indsatsområder.

Resultatet er, at Emerson i dag hurtigt kan komme med nye og opdaterede versioner af deres overvågningsløsninger og dermed leve op til nutidens krav fra kunderne.

GoApplicate har også hjulpet Banedanmark men at få nytte af de teknologiske muligheder. Banedanmark har ansvaret for driften af de danske jernbaner samt mange danske broer. For at kunne sikre pålidelig jernbanedrift er det vigtigt at have styr på alle forhold omkring en bro, hvor der er installeret mange målepunkter i luften, i vandet, på broen, hvor små sensorer til strømmåling, termometre, vindmålere og andre forskellige sensorer via internettet levere data, så eventuelle afvigelser i forholdene hurtigt kan kommunikeres videre i systemet og problemer afhjælpes. Tilsammen giver de et billede af den aktuelle status på broen.

Med den udviklede dataopsamlingsløsning fra GoApplicate indsamles alle data fra sensorer, målere og øvrige enheder. De gemmes i en database og via et webinterface kan brugerne få adgang til rå data, konsoliderede data og få et fuldt overblik via et dashboard.

Hos Banedanmark er man yderst tilfredse med løsningen, som giver gode muligheder for at samle, bearbejde og præsentere data samt gemme dem til senere brug.

Hos GoApplicate vil vi også gerne hjælpe jer med at tage det næste skridt mod fuld udnyttelse af de digitale muligheder. Vi tropper gerne op til et uforpligtende møde, hvor vi kan se på mulighederne for at udvikle jeres digitale setup.

B.S.F.u.logo

Flere nyheder