Det bør ikke været gået manges næse forbi, at digitalisering er en faktor, som alle organisationer og virksomheder skal tage højde for i deres fremtidige måde at drive forretning på. De dage er forbi, hvor det var nok at have et digitalt visitkort i form af en hjemmeside. De digitalt fødte konkurrenter ligger og lurer lige om hjørnet, og er klar til at udnytte alle de digitale fordele i Cloud-baserede løsninger, Internet of Things, streaming og meget mere.

Du kan starte med at spørge dig selv, hvad din virksomheds cloudstrategi er?

Har du ikke en, er du absolut ikke alene - men det er en god idé at få set nærmere på det og alle de fordele og udfordringer, det kan give din virksomhed. Jeg vil vove den påstand, at din virksomhed ikke lever godt om 10 år, hvis I ikke snarest får en strategi på området.

Mange af de applikationer, som I anvender i dag, er allerede i fuld gang med at smelte mere og mere sammen, og hovedparten af udviklingen forgår i skyen. Man kan derfor ikke komme uden om at forholde sig til cloudstrategien for sin virksomhed.

Det kræver i første omgang, at I som ledelse og herefter på medarbejderniveau er klar til at gennemgå en digital transformation. Skal man have succes, kræver det mod, nytænkning, ændrede arbejdsgange, og at hele organisationen spiller med.

Vi oplever således fortsat, at ledelsen i mange virksomheder har svært ved at få defineret og fastlagt, hvilken digital transformation det er, de står over for og har svært ved at acceptere, at vi reelt taler om en helt ny måde at drive forretning på.

Hvem er det, vi skal sælge til i fremtiden, hvad skal vi sælge, og hvordan får vi vores produkter og services frem til kunden?

Digitaliseringen rører ved alle områder i virksomheden, hvilket både ledelsen og medarbejderne skal forholde sig aktivt til. Det handler således både om indkøb, HR, økonomi, produktion, logistisk, salg og marketing.

Virksomhedens ERP system er allerede inde som virksomhedens rygrad på mange af disse områder, og kan derfor blive et vigtigt springbræt i den digitale transformation.

I fremtidens løsninger smelter ERP, CRM og BI sammen i skyen, og giver helt nye fordele til din organisation med hensyn til at anvende IT på tværs - både i det interne samarbejde og i samarbejdet med kunder og leverandører.

De fordele skal din virksomhed også have adgang til for at kunne klare sig i fremtidens konkurrence.  

Det starter med, at I acceptere den fremtidige sammensmeltning mellem IT og forretning. Den kan ingen kommen uden om - og det er vejen mod jeres (digitale) overlevelse.

Flere nyheder